Bliv en bedre kajakroer » Valg af rigtig sværhedsgrad
Glad mand i en Vajca Civetcat, en populær turbåd, wooble faktor 10.
 

Sådan vælger du rigtig sværhedsgrad 


Sværhedsgraden angiver, hvor stabil kajakken er for en person med den rigtige personvægt.  
 
Der findes så vidt jeg ved ikke nogen international skala, der angiver en kajaks stabilitet og derfor har jeg lavet kajakinfo.dk med udgangspunkt i to engelske hjemmesider, som anvender en wooble faktor. Jeg kalder det sværhedsgrad, men princippet er det samme.

Der findes kajakproducenter, som har egne skalaer til brug for at angive netop deres kajakkers stabilitet, men de kan ofte kun bruges til at sammenligne netop denne producents kajakker. Det kan til gengæld være en stor hjælp til valg af deres kajakker eller til sammenligning med kajakker, som minder om producentens kajakker.

 
På denne hjemmeside finder du kajakker fra mange forskellige producenter og tidsaldre, så du kan altså få en ide om kajakkernes indbyrdes sværhedsgrad selvom de er fra forskellige producenter.
 
Sværhedsgraden angiver ganske enkelt, hvor relativt stabil kajakken er i forhold til andre kajakker. Det er dog værd at bemærke, at sværhedsgraden er angivet udfra, at der sidder en person i kajakken, som har den ideelle vægt, som kajakken er lavet til.
 
En høj sværhedsgrad = mere stabilitet
En lav sværhedsgrad = mindre stabilitet
 
De angivne tal skal tages som en indikation. Stabilitet føles forskelligt fra person til person. Nogle roere kan godt lide en levende kajak, mens andre foretrækker, at den ligger mere ”dødt” på vandet.

Kajakken skal passe til din vægt - one size fits not all!

Sværhedsgraden er angivet udfra, at der sidder en person i kajakken, som passer til kajakken. Du kan altså godt opleve, at der findes to kajakker med samme sværhedsgrad, hvor du synes, at den ene er mere ustabil end den anden.

Eksempelvis så vil en kajak i størrelse Large ikke føles stabil for en person på 50 kg. Denne person vil føle, at small er mere stabil. Dette er fordi en large er til tungere personer. Alligevel har de to størrelser samme sværhedsgrad.

På siden overblik over 100 kajakker finder du kajakkerne opdelt efter sværhedsgrad og med angivelse af den ideelle vægt. Du skal altså finde den sværhedsgrad, som du mener passer til dig niveau og herefter se hvilke kajakker, der passer til din vægt.

Læs også beskrivelsen af sværhedsgraderne fra 1-11
Klik her for at få dit eget GoMINIsite