Paradisløbet i Silkeborg 2011

Paradisløbet 2011 foregik i høj sol og med 120 tilmeldte

Jeg deltog for første gang i Paradisløbet sidste år i turbåd, men i år skulle det foregå i min nye kapkajak, Cougar. Inden tilmeldingen skrev jeg til den løbsansvarlige for at høre, om jeg kunne blive overført til herre klassen, såfremt der ikke var tre tilmeldte i Dame Senior K1 Kap. Der var dog allerede 6 andre tilmeldte, så jeg kunne roligt tilmelde mig.

Der har i de seneste par måneder været lidt debat på forummet på DKFs hjemmeside, hvor der blandt andet har været debatteret omkring længden af dame distancerne. Et nyt lovforslag åbner op for nogle meget brede rammer for afviklingen af DM for masters kvindernes marathon. Der har været udtrykt bekymring for, at man afliver masters kajakklasserne, hvis distancen bliver for kort. Lovforslaget åbner op for distancer på mellem 12 - 18 km.

>>Læs mere om debatten her på kano-kajak.dk

Der var 6 kvinder til start i kap klassen
Jeg havde glædet mig rigtig meget til løbet, selvom jeg var en smule nervøs for, hvordan mine ben og numse ville reagere på at sidde så lang tid i kajakken. Dagen forinden havde jeg roet Rönne Å Rännet i Ängelholm i sydsverige, så jeg var en smule brugt, men planen var at give den gas i starten og se, hvor langt det kunne række.

Oprindelig var der et par mere, men mon ikke de sprang over i trimklassen.

Sofie Jørgensen, Maribo 
Rikke Larsen, Hvidovre 
Lise Gram Eriksen, Neptun 
Hanne Bindzus, Skanderborg 
Ditte Krogh Bak, Skjold 
Connie Beutel, Sundby (udgik med materiel skade)

Man kan ikke vinde et marathon i starten, men man kan tabe det

Hvis ovenstående er korrekt, så tabte jeg Paradisløbet i starten. Jeg var langsom ude af starthullet og Sofie Jørgensen og Rikke Larsen kom hurtigt langt foran, men det var nu helt som forventet. 

Jeg fandt hurtig en god hænger og ret hurtigt var vi fire kajakker som lå sammen og hang. Jeg lå på en skøn og stabil hænger, mens jeg på min højre side havde en roer liggende, som hang på mig. Han havde problemer med at styre sin kajak og røg flere gange ind i mit pagajfelt, hvilket han også måtte høre for. Jeg er ikke just venligtsindet i den slags situationer.

Vi fire kajakker fulgtes ad indtil 10 km, men jeg må dog erkende, at jeg ikke trak en eneste gang. Vejret var skønt og vandet forholdsvist fladt, men nede ved vendingen, faktisk fra vandrehjemmet til selve vendingen var vandet meget uroligt og det var tydeligt, at os, der sad i de lette kajakker, måtte sætte tempoet ned. Jeg valgte at gå ned og hænge på bagenden og jeg slap faktisk også lidt og håbede, at jeg kunne smutte indenom i vendingen - det kunne jeg.

Rikke Larsen splitter feltet

Efter ca. 10 km henter vi Rikke Larsen fra Hvidovre som er faldet af sin gruppe. Det var tydeligt at se på hendes tempo, at hun lå og ventede på bagtroppen. Efter et par kilometer gad Rikke i vores tempo og hun satte farten op og trak, med det resultat, at jeg og en anden ikke kunne hænge på. Vandet var uroligt og mine kræfter rakte ikke til at kæmpe i det vand. Jeg lod mig falde af, ikke helt frivilligt, og koncentrerede mig nu bare om at finde ind i en rytme, som jeg kunne holde de sidste 10-12 km.

Flere kvinder kræver kortere distancer eller hvad?
De sidste 10-12 km var for mig en slags overlevelse; jeg havde ikke rigtig mere energi til at forsøge at hente feltet foran eller hænge på kajakkerne bagfra. På trods af min træthed kom jeg i mål som nummer tre i min klasse, ca. to minutter efter nummer to. Det var jo ganske fint, men jeg havde gerne undværet den sidste runde, så jeg kun skulle ro ca. 19-20 km. Det havde passet meget fint og jeg havde stadig været træt. Den næste kvinde kom i mål 26 minutter og hun var ikke nogen langsom roer.

Undervejs i løbet kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at når jeg, som træner mere end de fleste masterskvinder, synes 24 km er langt, hvad synes en "almindelig" motionsroer så ikke? Jeg tror med fordel, at arrangørerne kunne skele lidt til, hvordan man gør det ved Rönne Å Rännet i Sverige for at få flere kvinder med - ved at lave en veteranklasse, hvor distancen er kortere. Det kan også være en fordel måske at lægge ruten inde på åen, hvor vandet er mere roligt. 

>>Læs også min beretning fra Rönne Å Rännet

Paradisløbet er et herligt løb, som jeg varmt kan anbefale
Silkeborg Kajakklub ligger i  smukke omgivelser og jeg kan varmt anbefale at tage en forlænget weekend i forbindelse med løbet. Der er god stemning på dagen og følgebåde undervejs i de smukke omgivelser på åen og på Silkeborg søerne. Hvis du vil nyde udsigten skal du nok vælge motionsklassen, som er på 12 km.

Og hvordan gik det så mine klubkammerater fra Neptun
Jeg var jo heldigvis ikke den eneste fra Neptun, der havde lagt vejen forbi Silkeborg. Martin Christensen og Henning Gad var kørt afsted om morgenen, mens Lars Staark og Steen Jacobsen havde haft et par træningsdage på søerne. Mikkel og Jeanett var der også, men de blev på land.

Henning var den eneste i kapkajak og han fik en fornem 9. plads i kapklassen. Steen kom ind som nr. 6 og Martin som nr. 9, mens Lars måtte udgå pga. pollenallergi.